Hundemassage – hvorfor nu det?

Tænker du måske, hvis du ikke allerede har stiftet bekendtskab med konceptet. Hvis du allerede kender til hundemassage vil din hund og dig nok juble over, at vi i Hunni har startet et samarbejde med hundemassøren Rikke fra GladeSnuder.  Så nu kan din hund få massage her på Christianshavn. Book her.

Men kender du ikke til hundemassage så læs videre. Vi har fået Rikke til at fortælle lidt om, hvad det går ud på og hvorfor din hund vil elske dig (endnu mere) for hundemassage.

Af Rikke Melton

Hunde er, ligesom mennesker, sat sammen af knogler, led, sener og muskler – så hvad behandling gør for dig – gør behandling også for din hund. Din hund kan ikke selv fortælle, hvor den evt. har ondt, eller at den føler sig lidt stiv eller øm, har en skævhed eller en muskelspænding. Det kan jeg ved en gennemgang af din hund være med til at afdække og dermed afhjælpe.

Hunde kan, ligesom mennesker, have stor glæde af massage og kraniosakralterapi af forskellige årsager. Velvære og livskvalitet kan helt enkelt være grund nok. Massage øger blodcirkulationen, er med til at udskille affaldsstoffer, og afhjælper smerter og spændinger.

Skader i bevægeapperatet hos hunde

En del hunde får også behandlinger på grund af begyndende eller eksisterende problemer i bevægeapperatet. Fx hoftedysplasi, albuedysplasi, spondylose eller  løs knæskal. Mange af ovennævnte lidelser er arvelige, og behandling fjerner ikke tilstanden, men kan afhjælpe spændinger og en stor del af de smerter, der er forbundet med problemer i bevægeapperatet. Hvis din hund har gigt eller begyndende gigt kan massage lindre symptomerne væsentligt.

Andre gode grunde til hundemassage

  • Er din hund aktiv? Leger den med andre hunde? Løber, svømmer, dyrker agility, går på jagt eller andet?
  • Er din hund ved at være lidt gammel og stiv?  Måske den er lidt besværet, når den skal rejse sig efter at have ligget i længere tid?
  • Er din hund angst, usikker, stresset eller har den følelsesmæssige traumer? Så kan behandlinger med massage og kraniosakralterapi dæmpe, og til tider, helt fjerne dette.
  • Er din hund i genoptræning efter en skade, eller er den ind imellem hos en kiropraktor for at blivet rettet – så er massage og kraniosakralterapi et rigtig fint supplement hertil, for at fjerne opståede muskelspændinger.
  • Hvalpesocialisering: Massage og kraniosakralterapi er også gavnligt som led i din hvalps socialisering – så jo før jo bedre.
  • Helt almindelige hverdagsstrabadser, som hop ud og ind i bilen, op og ned af sofaen, trækken i snoren eller en forkert sele, kan give skævheder, småskader og muskelspændinger.

Fejler din hund absolut intet?

Så vil den nyde min fulde opmærksomhed og opnå velvære, der også er med til at styrke båndet mellem ejer og hund.

Din hund fortjener det helt sikkert – og den vil elske dig endu mere for det. Du kan booke tid her

 OBS

  • Hvis din hun er syg, skal behandling ske i samarbejde med dyrlæge
  • Din hund skal restituere mindst 24 timer efter behandling. Dvs. ingen lange ture, træning, svømning eller vild leg.
  • Varigheden af behandling kan variere. Det foregår på hundens præmisser. 

hundemassage hunde massage 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *