Sovetid

Hundens helle
Krøllet sammen som en lille kugle, udstrakt på maven med benene til hver side eller liggende på siden. Hunde har mange forskellige sovestillinger og bruger typisk 12-16 timer i løbet af dagen på at sove. Og selvom din hund også sover på gulvet, under bordet eller måske endda i din seng så er det vigtigt, at hunden har et sted, der er dens eget. Et sted, hvor den kan slumre i ro og mag, og hvor vi mennesker ikke forstyrrer den – et slags helle. At hunden skal have fred og ikke må forstyrres, når den ligger i sin hundekurv, hundepude, hundeseng eller hundetæppe kan også være meget lettere at forstå for børn og gæster på besøg. På den måde kan vi undgå situationer, hvor hunden bliver forskrækket og revet ud af den søde søvn.

Viser 1–12 af 31 resultater