Sommerferie for tobenede og firbenede

Sommeren står for døren og mens du sikkert allerede har helt styr på, hvor familien skal hen for at kunne slappe ordentligt af har du så også helt styr på hvor din hund skal tilbringe ferien?

Og det er ikke altid muligt at medbringe din firbenede ven og tit heller ikke den bedste løsning for hunden. Ferie med hund kommer vi tilbage til en anden gang, men tip os endelig hvis du kender nogle hundevenlige feriesteder.

Det mest populære og kendte valg til pasning af hunden i ferien er hundepensionen. Men det er ikke alle hunde og hundeejere, at den løsning fungerer for. Derfor har vi bedt Zuzanna fra High Paw, en virksomhed, der er specialiseret i hundepasning, fortælle hvad du skal være opmærksom på, når du skal have hunden passet og hvilke muligheder der er.

Af Zuzanna Rybarczyk

Hundepensionen

Inden du vælger at få din hund passet i en hundepension skal du overveje om din hund vil trives med det. Hundepensionen kan være stressende for hunden af den simple grund, at hunden fjernes fra alt det, den er tryg ved og kender og placeres i helt nye omgivelser. I de nye omgivelser er der andre rutiner og hunden står side om side i sin indhegning med andre vovser. Måske din hund er vant til meget opmærksomhed, kløen bag ørene og at sove i nærheden af dig (eller i din seng)? Det er der ikke meget af i en hundepension.

Hvis du har en gadehund eller en hund, der på anden måde kommer fra et internat skal du være ekstra opmærksom på at indhegningen kan minde din hund om det internat den kom fra – ikke lutter gode minder og helt sikkert en stressfaktor.

Alternativ til hundepension

Men der findes heldigvis alternativer. I mange år har det været muligt for hundeejere i udlandet at vælge pasningsløsninger, der passer bedre til deres firbenede ven.

Hjemmepasning eller overnight stays – stressfri pasning for hund og ejer

Hjemmepasning betyder, at din hund bliver passet hjemme hos dig. En hundepasser flytter ind og sørger for din hund mens du er på ferie. At hunden bliver passet i vante omgivelser og undgår at være omgivet af andre (gøende) hunde minimerer stressniveauet for din hund. Din hund får masser af opmærksomhed og tidspunkter for de daglige rutiner kan opretholdes. Og så slipper du får besværet med at transportere din hund til og fra hundepensionen.

Når din hund ikke passes sammen med andre hunde bliver den heller ikke udsat for mulige smitsomme sygdomme. Og din hundepasser ser samtidig efter dit hjem, vander planter og tømmer postkasse.

Boarding eller pasning hos hundepasseren

Det er også en mulighed at få din hund passet hjemme hos hundepasseren. På denne måde bliver din hund passet i et hjem, hvor din hund vil indgå som en del af familien. Der vil være masser af kløen på maven og din hund vil være i selskab med mennesker præcis som den er vant til. Og helt uden en masse andre hunde der gør. Samtidig får din hund masser af gåture og leg i nye spændende områder.

Find den rigtige hundepasser

Uanset om du ønsker at få passet din hund hjemme hos dig selv eller hos hundepasseren er det vigtigt, at det er en person du kan stole på. Se efter en professionel hundepasningsvirksomhed som kan garantere baggrundstjek af straffeattest på alle deres hundepassere. Sørg også for at hundepasseren har den nødvendige erfaring til at omgås hunde. Det kan både være i form af relevant uddannelse, men også referencer fra andre hundeejere, der har fået passet deres hund. Især hvis du har en hund der er sky, stresset eller har dårlige oplevelser i bagagen er det vigtigt med en der kan forstå din hund og give den nødvendige omsorg.

Og så tror jeg faktisk at du vil nyde din ferie endnu mere, hvis du ved at din hund også nyder sin.

Læs mere om mulighederne på www.high-paw.dk.

Zuzanna Rybarczyk
Owner of High Paw! Pet Sitting and Dog Behaviorist
www.high-paw.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *